Undervisning: Mere end bare 60 minutter i et klasselokale

Vi kender alle til den traditionelle undervisningsform, som vi har haft i mange år. En underviser træder ind i klasselokale, stiller sig foran en række studerende, og går i gang med at undervise – taler, forklarer, uddyber om teorier og faget i 60 minutter, og herefter er undervisningen slut.

Dette scenarie har ændret sig i løbet af de seneste to år. Takket være den hurtige ændring og indførelse af brugervenlige digitale værktøjer, har den traditionelle 60-minutters forelæsning udviklet sig radikalt. Professorer bruger nu disse nye værktøjer til at udnytte fordelene ved virtuel læring, gøre læringen i klasseværelset mere interaktiv, og engagere eleverne yderligere både i og uden for klasseværelset.

Udviklingen af undervisning og læring

Der er stadig plads til et traditionelt foredrag i en undervisning fra tid til anden. Men undervisnings- og læringsmodeller har udviklet sig. Den traditionelle måde hvorpå underviseren står foran sine elever som “en foredragsholder på en scene”-undervisning er ikke længere den eneste, rigtige måde. Den øgede brug af forelæsningsoptagelser, vendte klasseværelser og interaktive teknologier begyndte længe før COVID-19-udbruddet. Alligevel har den hurtige implementering af letanvendelig lyd- og videohardware og -software transformeret læringslandskabet. Fakultetet har nye værktøjer, der gør dem i stand til at forbedre læringsresultater, og studerende har nye forventninger til, hvordan de lærer.

Den øgede brug af forelæsningsoptagelser, vendte klasseværelser og interaktive teknologier begyndte længe før COVID-19-udbruddet. Alligevel har den hurtige implementering af letanvendelig lyd- og videohardware og -software transformeret læringslandskabet. Fakultetet har nye værktøjer, der gør dem i stand til at forbedre læringsresultater, og de studerende har nye forventninger til, hvordan de lærer.

Mens virtuelle, hybride og asynkrone former for undervisning og læring blev påtvunget instruktører uden varsel i 2020, har instruktører nu opdaget, at der er nye, komplementære måder at engagere eleverne på ud over den grundlæggende 60-minutters forelæsning.

Vi ser nu kurser, der inkluderer asynkrone læringsmuligheder, videoindhold, interaktive elementer som afstemning, quizzer og videoopgaver og virtuelle oplevelser, der digitalt forbinder elever med gæstetalere og udvidede lokationer. I mange tilfælde er disse metoder parret med meget interaktive gruppeaktiviteter, når eleverne samles personligt. Disse metoder bevæger sig ud over den traditionelle 60-minutters forelæsning for at nå de studerende, hvor de er, og engagere dem yderligere.

Hvorfor er en traditionel undervisningsform ikke længere nok?

Der er flere grunde til, hvorfor traditionel undervisning ikke længere er den mest effektive læringsmetode:

1. Det er ikke fleksibelt for fjern- og hybridlæring. Vi har bevæget os ind i en tid, hvor skoler – inklusive administration, instruktører og elever – skal være klar og i stand til at tilpasse sig for at bevare kontinuiteten i uddannelsen, når den personlige undervisning afbrydes.

2. Det er ikke dét, som Generation Z vil have ud af undervisningen, og det er ikke sådan, de lærer bedst. Denne generation af studerende er teknisk dygtige, mobiluafhængige, bevidste om sine arbejds- og familieforpligtelser, og ivrige efter at tage del i læringen. Hvis de ligger syge i fire dage (ikke pga. Covid-19, men hvis man har en mild influenza), så kan de studerende nu deltage i undervisningen hjemmefra eller se en undervisningsvideo asynkront for at samle op på, hvad de er gået glip af. Derudover glemmer folk som regel 70% af al ny information inden for 24 timer, hvis ikke de udfordres og kan overkomme denne udfordring ved at bryde pensum ned i mindre dele. Derfor taler mange studerende for, at virtuelle muligheder hjælper dem med at komme godt igennem studietiden.
3. Det er ikke tilgængeligt. Uanset om det er på grund af sygdom, dårligt vejr eller job- eller familieforpligtelser, er det ikke altid muligt for elever (eller i sjældne tilfælde underviseren) at deltage i undervisningen personligt. Andre måder at undervise og lære på skal være tilgængelige, så alle elever har adgang til deres uddannelse.
4. Teknologien udnyttes ikke. Vi lever i en tid, hvor teknologien giver os muligheder for at gå dybere med uddannelse og skabe nye forbindelser i nye medier. Traditionelle forelæsninger er begrænset til envejskommunikation og til grænserne af det fysiske klasseværelse. Videoteknologi på den anden side trækker eleverne ind i emnet med interaktive elementer og bevæger sig ud over klasseværelset for at forbinde eleverne med ny information, billeder, mennesker og steder.
5. Mange mennesker lærer ved at deltage, ikke kun ved at lytte. Traditionelle forelæsninger appellerer kun til en bestemt type læringsstil. I dagens klasseværelser er der elever, der er mere visuelle eller sociale lærende, har indlæringsvanskeligheder eller visse medicinske tilstande, eller som ikke bruger engelsk som deres primære sprog. For disse studerende er det måske ikke den mest effektive måde at absorbere og forstå information at lytte til en professor. At tilbyde forskellige muligheder giver eleverne mulighed for at lære på en måde, der stemmer overens med deres behov.
6. Der er undervisning overalt. Folk kan nu få adgang til videnskabelige foredrag på Youtube, podcasts og andre kilder gratis. Selvom nogle skoler tilbyder adgang til banebrydende forskere, hvis indhold ikke kan kopieres på disse kanaler, er mange elever måske ikke klar over det. For at forblive relevante og give værdi, skal skolerne adskille sig fra disse informationskilder og tilbyde muligheder for at gå dybere.

Hvordan undervisningsformen har ændret sig – og hvor er undervisningen på vej hen?