University of Yamanashi bruger Panopto til at sørge for virtuel undervisning til fordrevne ukrainske studerende. Mens russiske styrker fortsætter med at forårsage uoverkommelige skade på uddannelsesfaciliteter i Ukraine, som har efterladt tusindvis af studerende fordrevet, reagerer University of Yamanashi, der ligger i både Kofu og Chūō, Japan. De tilbyder en sikker måde for de studerende at fortsætte deres akamemiske studier – online. Fra 11. maj 2022 er over 1.600 uddannelsesfaciliteter over hele Ukraine blevet beskadiget. Her er 126 blevet ødelagt på grund af bombning og beskydning, ifølge Ukraines Ministerium for Undervisning og Videnskab.

 

Støtte til ukrainske studerende i nød

I begyndelsen af april 2022 begynder University of Yamanashi at dele forelæsninger online til studerende fra universiteter i Ukraines næststørste by, Kharkiv. Initiativet starter i begyndelsen af marts 2022. Det sker efter, at Fomichova Ksenya, en ukrainsk ansat ved University of Yamanashi, forbinder universitetets vicepræsident Xiaoyang Mao med Sergii Markovich, vicedirektøren for Internationale Relationer fra Kharkiv Aviation Institute. Da præsidenten for University of Yamanashi, Shinji Shimada, hører om samarbejdsprogrammet, opfordrer han straks vicepræsident Mao til at implementere initiativet.

Ksenya, den ukrainske ansatte i Japan, modtager ifølge Asahi Shinbun Digital også en anmodning fra vicepræsidenten for Kharkiv Aviation Institute, der lyder: “Vær venlig at give mig et kursushold”. Instituttet har undergået betydelig skade efter de russiske angreb. “Jeg har ikke troet, der var et ønske om at undervise i en skræmmende tid,” siger Ksenya. Men de ukrainske studerende udfylder en Google-formular online med deres oplysninger, som vicedirektør Markovich indsamler og sender til behandling hos University of Yamanashi.

I den skræmmende tid for befolkningen i Ukraine er initiativet afgørende for at hjælpe de studerende med at forblive fokuserede og involverede i deres studier.

Masanori Hanawa, direktøren for Center for Højere Uddannelse ved University of Yamanashi fortæller: “Jeg tror på, at uddannelse ikke blot er at give viden, så det er meget vigtigt at møde de studerende og undervisere i fællesskab. Men med den nuværende situation i Ukraine har den asynkrone on-demand læring givet de studerende den enorme mulighed for at fortsætte [deres] videregående studier, selv i krigen”.

De studerende kan vælge mellem 13 specielt forberedte kurser online, herunder syv kurser for datalogi, tre for miljøspørgsmål og tre for ren energiteknologi. “Men de ukrainske studerende har kun ønsket at deltage i kurser for datalogi,” siger Hanawa. Kurserne i støtteprogrammet er officielt anerkendt af ukrainske universiteter, så studerende, der afslutter kurserne på University of Yamanashi, vil modtage point fra deres egne universiteter.

Som Panopto-systemadministrator opretholder Hanawa direkte kontakt med nogle af de ukrainske studerende og har modtaget flere e-mails, hvor de takker ham og universitetet for programmet. “Jeg er meget glad og beæret over at arbejde på dette enestående projekt,” siger han.

 

Asynkron læring øger tilgængeligheden for ukrainske studerende

I første omgang tilmelder 36 studerende fra Ukraine sig til undervisningen. Til dato er 560 studerende fra fem forskellige universiteter registreret, herunder Kharkiv Aviation Institute, Kharkiv National University of Radio Electronics, Simon Kuznets National University of Economics, Ukrainian State University of Railway Transport og Zaporizhzhia Polytechnic National University. Studerende, der er evakueret Ukraine, er også i stand til at modtage undervisning, hvis de har adgang til internettet.

“Jeg har ikke bekræftet placering af ukrainske studerende for nylig, men da jeg tjekkede det, var mange af dem uden for Ukraine. Jeg gætter på, at det er på grund af nødevakueringen. Men selv når de studerende spredes i verden, giver onlinekurser dem et lys af håb [om] at beholde deres højere studier,” siger Hanawa.

Den ukrainske studerende Aryona Veprizika har dimitteret fra Kharkiv Aviation Institute og er flygtet fra byen med sin mor. Fra Polen tager hun onlinekurser på University of Yamanashi. “Der er meget urolighed, men vi studerer. Jeg vil gerne gøre det, og det er en meget vigtig mulighed at starte dette projekt. Jeg er virkelig taknemmelig for at skabe håb”, siger Veprizika under en online pressekonference den 8. april NHK.

 

COVID-19 ændrer uddannelseslandskabet

Da COVID-19 rammer i 2020, ændrer uddannelsesformen sig på verdensplan. University of Yamanashi er ingen undtagelse. Kurser undervist på universitetets learning management system Moodle stiger fra 10 % til 90 %. Denne stigning får universitetet til at udvide sin søgen efter understøttende integrationer, der kan hjælpe med videostyring og overgangen til online undervisning.

Panasonic Connect introducerer University of Yamanashi til Panopto i 2021. De leverer en passende kommerciel videoløsning til det første japanske inter-universitetssamarbejde mellem et nationalt universitet og et præfekturelt universitet. Det bliver oprindeligt oprettet for at undervise universitetets japanske studerende, da det forbinder problemfrit med Moodle. “Hvert kursus på universitetet har nu en Panopto-mappe. Og så starter krigen i Ukraine, og universitetet beslutter at støtte ukrainske studerende,” siger Hanawa.

“Bare ved at registrere sig på Moodle kan de studerende også bruge Panopto. Det er en meget stærk styrke, synes jeg,” siger Hanawa. Successen med integrationen har fået brugen af Panopto til at skyde i vejret på universitetet, hvilket baner vejen for det afgørende initiativ, der har skulle hjælpe ukrainske studerende.

University of Yamanashi bruger i øjeblikket Panopto til at tilbyde on-demand forudindspillede forelæsninger på engelsk. Efter at have modtaget personlige anmodninger fra ukrainske studerende arbejder Hanawa også på at oversætte nogle af forelæsninger til ukrainsk med tilføjede undertekster. For yderligere at understøtte de studerendes læring har de studerende hver uge synkron chattid. De har også 90 minutters realtidsdiskussion med undervisere en gang hver anden til tredje uge.

Når det kommer til diskussionen om asynkron versus synkron siger, mener Hanawa, at begge dele er vigtige. “Interaktioner mellem studerende/undervise eller studerende imellem er obligatoriske for videregående uddannelser. Derfor bør fremtidens uddannelse være en god kombination af async og sync”.

 

Online læring giver lindring midt i en krig

Adgangen til onlinekurser og videolæring giver betydelig lettelse til et land i ekstrem nød. Ifølge FN’s Sikkerhedsråd fra maj 2022 genoptager over 15.000 uddannelsesinstitutioner i midten af marts undervisningen i Ukraine. Det er primært gennem fjernundervisning eller gennem hybride muligheder med en blanding af fysisk møde og online undervisning.

Når man ser på fremtiden, mener professor Hanawa, at online videostyringssystemer som Panopto fortsat vil være essentielle i krisetider. “Jeg håber, at Panopto vil blive brugt bredt til at støtte sådanne mennesker i meget svære situationer. Ikke kun i Ukraine, men over hele verden. Jeg tror, at Panopto har evnen til at støtte dem.”

University of Yamanashi slutter sig til en række internationale højere uddannelsesinstitutioner som University of Miami, der bruger online læringsressourcer. De tilbyder deres støtte til ukrainske studerende, hvis studier er blevet påvirket af krigen.

På grund af Ukraines universitetsskema er undervisningen planlagt til at slutte i slutningen af juni, men Hanawa ser frem til at udvide de velvillige læringspartnerskaber. “Vi ønsker at have mere samarbejde, ikke kun med ukrainske [studerende], men også over hele verden. Disse former for verdensomspændende samarbejder bør fortsætte mere og mere.”

Dette indlæg er oversat. Indlægget er oprindeligt skrevet af vores partner Panopto på: University of Yamanashi virtuel classes Ukranian students

 

Viducon og Panopto

Vi er Panoptos danske partner. Har du spørgsmål til brugervenlighed, tekniske muligheder, pris eller noget helt fjerde, står vi gerne til rådighed. Du kan altid booke en demo eller kontakt til os, hvis du har brug for sparring i relation til læringsteknologier.

Flere Panopto ressourcer

Du kan få overblik på siden Panopto ressourcer. Alternativt kan du gå direkte til din foretrukne kategori:

Blog og nyheder – Cases – Webinarer – E-bøger og white papers