Vi har besøgt SmartLearning for at høre nærmere om deres brug af uddannelsesvideoer. SmartLearnings koordinator og lektor Jakob Hornbeck guider os. Som en 100% online uddannelsesinstitution er video en vigtig del af deres tilbud til de studerende for at skabe en form for relation til underviser, men også for at gøre uddannelsen så fleksibel som mulig.
I denne case får du:
- Introduktion til SmartLearning og dagens profil Jakob Hornbeck
- Tre måder at bruge uddannelsesvideoer på, og hvordan det skaber en relation for studerende til underviser
- Hvorfor de studerende fremhæver fleksibilitet
- Samspillet mellem LMS’et Moodle og videoløsningen Panopto, og hvordan der bliver skabt struktur på mapper i videobiblioteket
Om SmartLearning
SmartLearning er en uddannelsesinstitution, der har eksisteret i 30 år, hvor fokus er på online uddannelse og undervisning. Her er der mulighed for at supplere sin uddannelsesbaggrund med fag, som man ikke har mulighed for at tilgå på ens fysiske uddannelsesinstitution. Institutionen er ejet af alle otte erhvervsakademier i Danmark. Da alle SmartLearnings fag er 100 procent online, kan alle, uanset hvor de bor i landet deltage i undervisningen i de enkelte fag.
SmartLearning tilbyder 150 forskellige online fag som eksempelvis IT, ledelse, salg og markedsføring og transport og logistik. Institutionen består blandt andet af koordinatorer, som også fungerer som undervisere samt andre undervisere, der er tilknyttet erhvervsakademierne. Derudover har SmartLearning ansatte, som fungerer som digitale læringskonsulenter, der sørger for, at institutionens tilbud er ensartet for alle studerende.
Dagens profil Jakob Hornbeck
En af SmartLearnings ansatte, der fungerer både som koordinator og lektor, er Jakob Hornbeck. Han underviser blandt andet i salg og markedsføring. Derudover har han en koordinatorfunktion hos institutionen, hvor hans rolle er at have ansvar for en række af uddannelserne hos SmartLearning. Han har været i erhvervsakademisektoren i 15-16 år, hvor han har undervist på forskellige uddannelser både fysisk og online, men han har de sidste tre år været 100 procent online hos SmartLearning.
Som lektor har Jakob stor erfaring med video og onlineundervisning. Udover at holde online undervisning har han forskellige mindre videoprojekter kørende om mikrolæring, hvor der hæves fagpersoner ind.
Tre måder at bruge uddannelsesvideoer på
1) Teorivideoer
2) Video feedback
3) Ugevideoer
Jakob har som udgangspunkt tre måder at bruge video på som underviser hos SmartLearning:
1) Teorivideoer
Videoer, hvor han forklarer en teori eller model, der er knyttet til faget. Videoerne varer mellem 3 til 10 minutter afhængigt af model og målgruppe. Ligeledes laver han et manuskript og finder grafik, der tilknyttes videoerne.
2) Video feedback
I stedet for at sende skriftlig feedback til sine studerendes opgaver laver Jakob feedback gennem videoer. Videoerne optages som en skærmoptagelse, hvor han viser den studerendes opgave og highlighter kritikpunkter. Den studerende kan også se Jakob, mens han giver feedback. De studerende har givet udtryk for deres glæde ved denne form for respons, da de får en højere kvalitet end ved skriflig feedback.
3) Ugevideoer
SmartLearnings fag er struktureret således, at der er 14 temaer i faget, som er fordelt over et 14 ugers forløb. Til hvert tema laver underviseren en rammesættende video, hvor underviseren præsenterer det tema, der er skelsættende for ugens undervisning. Det er væsentligt, at videoerne er flotte og at budskabet er tydeligt, da de studerende ikke møder deres undervisere fysisk. De studerende skal kunne gå i gang med ugens tema uden at behøve at kontakte underviseren for forklaringer.
Videoer skaber en form for relation
Udover de tre typer videoer, skaber underviserne hos SmartLearning også præsentationsvideoer til hvert nyt fag, hvor de præsenterer dem selv og faget. Dette er for at skabe en form for relation mellem underviseren og de studerende, da al undervisningen er online. Jakob nævner også, at de studerende også hellere vil se underviserne i en video, fremfor at de skal se henvises til YouTube-video, da en video med underviseren skaber et bedre tilhørsforhold.
Se Jakob fortælle om SmartLearnings tre typer af uddannelsesvideoer, og hvordan det skaber en relation for studerende til underviser:
Studerende fremhæver fleksibiliteten
Travl hverdag
Størstedelen af SmartLearnings studerende har en travl hverdag enten med fuldtidsarbejde, flere børn eller begge dele. De ønsker at tage en fleksibel efteruddannelse, hvor de kan opkvalificere sig og få papir på kompetencer. En måde at frembringe en fleksibel efteruddannelse for SmartLearning er ved at have al undervisning online. De studerende skal ikke bruge en halv time på transport eller være til stede på et bestemt tidspunkt.
Selv planlægge 95% af tiden
Når undervisningen foregår i realtid, optager SmartLearning det og udgiver det on-demand. Ved at spare transporttid koblet med online on-demand videoer kommer denne fleksibilitet ofte til udtryk, når de studerende evaluerer et forløb. Ifølge Jakob kan de selv planlægge 95% af tiden og uddanne sig, når det passer ind i deres liv.
Se Jakob fortælle om resultatet ved at have fleksibel online undervisning med on-demand videoer:
Skaber struktur på mapper i videobiblioteket
Koordinatoren Jakob
SmartLearning bruger videoløsningen Panopto til at administrere deres videoindhold. Panopto er en alt-i-en videoløsning, hvor du sikkert kan optage, redigere, host og udgive dine videoer. Jakob bruger størstedelen af tiden i Panopto på at strukturere mapper med de forskellige fag i SmartLearnings videobibliotek. I fagene opretter han mapper med de tre førnævnte typer af videoer: 1) Teorivideoer, 2) Video feedback og 3) Ugevideoer.
Videoløsningen Panopto i samspil med LMS’et Moodle
Panoptos Moodle-integration bringer video direkte til Moodle interface. Undervisere kan tilføje og administrere deres videofiler inde på deres velkendte Moodle-kursussider. Og hver live webcast og on-demand-optagelse kan linkes eller indlejres som Moodle-nyhedsforum, hvor de studerende kan se med fra enhver bærbar eller mobilenhed.
Se Jakob fortælle om, hvordan han skaber struktur i videobiblioteket, og hvordan videoløsningen Panopto spiller sammen med deres LMS Moodle:
Viducon og Panopto
Vi er Panoptos danske partner. Har du spørgsmål til brugervenlighed, tekniske muligheder, pris eller noget helt fjerde, står vi gerne til rådighed. Du kan altid booke en demo eller kontakt til os, hvis du har brug for sparring i relation til læringsteknologier.
Flere Panopto ressourcer
Du kan få overblik på siden Panopto ressourcer. Alternativt kan du gå direkte til din foretrukne kategori:
Blog og nyheder – Cases – Webinarer – E-bøger og white papers