ROCKWOOL fastholder og deler unik viden via Panopto

Hjem Panopto case ROCKWOOL fastholder og deler unik viden via Panopto

ROCKWOOL-medarbejdere på et byggeri

ROCKWOOL bruger Panopto til at fastholde viden fra erfarne ingeniører og dele den på tværs af 39 lande, til kurser, onboarding, maskinoplæring og møder.

ROCKWOOL leverer stenuldsløsninger, bl.a. bygningsisolering, akustiske lofter og beklædningssystemer til industriel brug, isolering til procesindustri, marine og offshore samt vækstmedier til gartnerier. Virksomheden holder hvert år mange forskellige kurser, bl.a. træning af ingeniører og teknikere. I dette case study kan du læse, hvordan ROCKWOOL optimerer medarbejdertræningen og fastholder viden via Panopto.

Download case study (dansk) Download case study (English)

Om casen

Sektor

Produktion af stenuldsløsninger

Sted

Dansk virksomhed grundlagt i 1937 med hovedkvarter i Hedehusene

Primær anvendelse

Fastholdelse og deling af ekspertviden, oplæring af ingeniører og teknikere, onboarding og optagelse af møder

ROCKWOOL i tal

11.600

ansatte

39

lande

5-10 år

tager det at lære folk op i de komplicerede fremstillingsprocesser

Udfordringen: værdifuld viden på vej på pension

Frem til 2013 holdt ROCKWOOL mest personlige kurser, men siden har optagelser i Panopto spillet en afgørende rolle. Mogens Heine Larsen er afdelingsleder i Procesafdelingen i Group Technology, der hører under ROCKWOOLs enhed Group Operations & Technology. Hans team er et Center of Excellence med 15 personer, der kender ROCKWOOLs kerneprocesser indgående.

Vi havde en helt konkret udfordring. Vi skulle finde en måde, hvorpå vi kunne sikre, at værdifuld viden ikke gik tabt for eftertiden. Flere af vores dygtige ingeniører, der kendte vores produkter og maskiner til fingerspidserne, var på vej på pension. Vi havde ikke tilstrækkelig dokumentation på samspillet mellem udstyr og processer. Det, vi arbejder med, er komplekst, virkelig komplekst. Der er så mange parametre, der spiller ind på fremstilling af stenuldsfibre. Vi skulle derfor finde en måde, hvorpå vi kunne vise noget meget teknisk på en illustrativ måde.
Mogens Heine Larsen, afdelingsleder i Procesafdelingen, ROCKWOOL

Det tager 5-10 år at lære folk op i de komplicerede fremstillingsprocesser. Nogle medarbejdere havde været hos ROCKWOOL i 25-40 år, og når de gik på pension, risikerede virksomheden, at vigtig knowhow forsvandt.

Løsningen: ROCKWOOL anvender Panopto

Mogens Heine Larsen tænkte, at der måtte findes en smart løsning, og bad en kollega undersøge sagen. Det viste sig, at der fandtes software, der kunne gøre netop det, de søgte.

Da vi fandt Panopto tænkte vi: Hold nu op! Det er jo lige det, vi skal bruge. Vi var fyr og flamme, da vi fandt det!
Mogens Heine Larsen, afdelingsleder i Procesafdelingen, ROCKWOOL

At få eksperterne til at skrive deres viden ned var umuligt, men de ville gerne fortælle om den. Når de optager med Panopto, kan den unikke viden fastholdes og lægges i Panoptos søgbare videoplatform, så den bevares og kan ses igen. Viden ligger nu ikke længere kun hos den enkelte medarbejder, men også i ROCKWOOLs videobibliotek.

Deling af ekspertviden

ROCKWOOL opdagede hurtigt, at Panopto var ideel til at bevare kurser.

Det var en skam, hvis afholdte kurser efterfølgende blot gik tabt.
Birgitte Wilki, Administrative Coordinator i Group Technology, ROCKWOOL

ROCKWOOL begyndte at optage sine Basic Product Courses med Panopto. Det første kursus blev optaget på en fabrik i Gladbeck i Nordrhein-Westfalen i Tyskland. Kurset bliver løbende opdateret og bruges globalt i hele organisationen. Medarbejderne tager det som en del af onboarding og får dermed en grundlæggende forståelse af produkterne.

Andre afdelinger så hurtigt idéen i at optage træningsvideoer og gøre dem let tilgængelige. Udviklingsafdelingen og Sikkerhedsafdelingen begyndte også at optage deres egne.

Muligheden for at knytte flere videoinput til Panopto har været afgørende for træningsmateriale til vedligehold af komplekse maskiner som spindemaskiner. Med Panopto kan maskiner og processer vises fra flere vinkler på samme tid. Alle kurser ligger i ROCKWOOLs LMS, FUSE, så medarbejderne kan se dem, uanset hvor i verden de er. På den måde kan optagelser fra ét land bruges til at uddanne teknikere i et andet land eller på et andet kontinent.

Sådan bruger ROCKWOOL Panopto

Onboarding og introduktionskurser

Nye medarbejdere får grundlæggende viden om produkterne.

Træningsmoduler

Kurser for teknikere og ingeniører.

Vedligehold af maskiner

Oplæring med flere kameravinkler på samme tid.

Live streaming

Business updates sendes live og kan ses igen.

Teams-møder

Optagelser af møder, der kan søges i bagefter.

Organisk vækst i brugen af Panopto

Panopto bruges mange steder i organisationen, bl.a. til live streaming af business updates og til optagelse af Microsoft Teams-møder.

Jeg har slet ikke overblik over, hvor Panopto bruges længere! Anvendelsen er eksploderet, og Panopto vokser organisk i ROCKWOOL, fordi det er så intelligent en løsning.
Mogens Heine Larsen, afdelingsleder i Procesafdelingen, ROCKWOOL

Mogens Heine Larsen fremhæver, at virksomheden stod godt rustet under covid-19-pandemien, fordi Panopto allerede var en integreret del af virksomheden.

Møder, der kan søges i

Integrationen mellem Microsoft Teams og Panopto betyder, at møder, der lægges i Panopto, automatisk indekseres og kan søges frem med ASR- og OCR-teknologi. Det gør det muligt at søge på ethvert talt og skrevet ord på 20 forskellige sprog.

Vi kan optage vores Teams-møder, og via Panoptos søgbare VCMS kan vi nemt finde møder og information, der blev drøftet på et møde. Det fungerer genialt.
Birgitte Wilki, Administrative Coordinator i Group Technology, ROCKWOOL

IT-sikkerhed

Nye medarbejdere får som en del af IT-onboarding adgang til Panopto via single sign-on (SSO), så de har adgang til viden allerede inden introduktionskurserne. Fordi Panopto er integreret med FUSE, er det også let at offboarde medarbejdere: Hører ansættelsen op, har de heller ikke længere adgang til materialet.

Vores kerneviden findes typisk i disse videoer. Derfor er det dybt fortroligt materiale.
Mogens Heine Larsen, afdelingsleder i Procesafdelingen, ROCKWOOL

Mogens Heine Larsen oplevede ingen problemer med at få sikkerhedsgodkendelse fra IT-afdelingen, da Panopto skulle indføres.

Søgefunktionen og andre funktioner

Det er simpelthen genialt! Søgefunktionen er guld værd! Det fungerer perfekt og er super præcist. Når jeg skal introducere Panopto, plejer jeg at vise den intelligente søgning ved at søge på ordet "binder" i mine slides. Når jeg søger på "glue", som ikke står på skrift, finder søgemaskinen lynhurtigt de steder, hvor ordet bliver sagt. Det bliver folk meget imponerede over.
Mogens Heine Larsen, afdelingsleder i Procesafdelingen, ROCKWOOL

Hos ROCKWOOL ser man på Panopto som et intelligent, visuelt leksikon, og søgefunktionen er en klar favorit. Af andre funktioner nævnes justering af afspilningshastighed, så man kan se og gense ting i langsom eller hurtig gengivelse, automatisk generering af undertekster og muligheden for at knytte op til fem input til en optagelse.

Et supplement til de fysiske kurser

Panopto bruges hos ROCKWOOL som et supplement til de fysiske kurser. Fordi branchen er i vækst, ansætter virksomheden mange nye medarbejdere, og det øger behovet for kurser.

Medarbejderne skal stadig have mulighed for at mødes, se fabrikkerne, netværke og få sat ansigter på kollegerne. Men med Panopto har de mulighed for at forberede sig forud for et kursus og dermed lære hurtigere. Samtidig har dem, der ikke har haft mulighed for at deltage fysisk, også chancen for at få glæde af kurset.
Birgitte Wilki, Administrative Coordinator i Group Technology, ROCKWOOL

Læs hele casen

Hent ROCKWOOL-casen som pdf på dansk eller engelsk.

Download case study (dansk) Download case study (English)

Vil du fastholde viden med video?

Book en demo, så viser vi, hvordan Panopto kan bruges til at fastholde og dele viden i jeres organisation.

Book en demo Skriv til os

Panopto og Viducon - officielle partnere siden 2014

Læs mere om Panopto

Panopto er den videoløsning, vi arbejder med. Her kan du se, hvad den kan, og hvordan den er prissat.