Et fremtidsparat medarbejderstab i finanssektoren
Hjem D2L Brightspace e-bog og white paper Et fremtidsparat medarbejderstab i finanssektoren

Det er ikke nok, at medarbejderne har gennemført den påkrævede træning. D2Ls guide viser, hvordan finansielle virksomheder kan arbejde med parathed: at medarbejderne kan bruge det, de har lært.
Guiden Building a Future-Ready Financial Services Workforce er en kort, praktisk vejledning om hurtigere onboarding, stærkere parathed og løbende kompetenceudvikling. Den er skrevet med afsæt i amerikanske finansielle organisationer, som credit unions (kundeejede andelsbanker) og lokale og regionale banker. Principperne kan dog bruges af finansielle virksomheder andre steder. Guiden er på engelsk.
Fra træning til parathed
Finansielle virksomheder skal tilpasse sig AI, digital omstilling, nye kundeforventninger, nye produkter og skiftende regler. Det ændrer, hvad medarbejderne skal kunne, og hvor hurtigt nye medarbejdere skal blive produktive.
Guiden bygger på to tal: Verdensøkonomisk Forum anslår, at 39 % af medarbejdernes kernekompetencer ændrer sig inden 2030, og Accenture fandt, at 84 % af topledere forventer regelmæssigt samarbejde mellem mennesker og AI inden for tre år, mens kun 26 % af medarbejderne er trænet i at samarbejde effektivt med AI.
Pointen er, at gennemført træning ikke fortæller, om medarbejderne er klar til at præstere. Parathed betyder, at de har den viden, de færdigheder og den støtte, de har brug for i deres roller, og at de kan tilpasse sig, når rollerne ændrer sig.
39 %
af medarbejdernes kernekompetencer ændrer sig inden 2030 (Verdensøkonomisk Forum)
84 %
af topledere forventer regelmæssigt samarbejde mellem mennesker og AI inden for tre år (Accenture)
26 %
af medarbejderne er trænet i at samarbejde effektivt med AI (Accenture)
Fire elementer i et fremtidsparat medarbejderstab
Hurtigere og mere ensartet onboarding
Nye medarbejdere har brug for en tydelig vej fra første dag til de kan bidrage: viden om kunderne, de etiske og regulatoriske rammer og virksomhedens værdier. Rollebaseret onboarding giver også en mere ensartet oplevelse på tværs af afdelinger og lokationer.
Rollebaseret læring
Medarbejdere i filialer, ledere og driftsfolk har forskelligt ansvar, og deres udvikling bør afspejle det. Personlige, rollebaserede forløb samler fokus om det, der er vigtigst, og giver en tydeligere vej, når man vokser eller skifter rolle.
Produktkendskab, der holder holdet klar
Nye produkter, servicemodeller og digitale værktøjer kan skabe hul mellem det, virksomheden tilbyder, og det, medarbejderne er klar til at støtte. Øvelse og feedback i realistiske scenarier forbereder kundevendte teams før lanceringer.
Løbende kompetenceudvikling
AI og digital omstilling ændrer arbejdet, så læringen skal fortsætte efter onboarding. Medarbejderne har brug for muligheder for at opbygge AI-, digitale og rollespecifikke færdigheder, tage faglige certificeringer og forberede sig på lederroller.
Fra læring til forretningsresultater
Værdien bliver tydeligst, når læringen kobles til konkrete mål for parathed. Ved onboarding kan man se på, hvor hurtigt nye medarbejdere opbygger viden og færdigheder. Når roller eller teknologier ændrer sig, viser kompetenceopbygning og rolleniveau, hvor medarbejderne er klar, og hvor der er huller. Ved et nyt produkt handler parathed om, om de kundevendte teams er klar før lanceringen.
Compliance er en anden side af parathed. Virksomhederne har brug for at vide, at medarbejderne gennemfører den påkrævede læring og får de nødvendige certificeringer, og for den synlighed og rapportering, der understøtter forberedelse til audits.
Sådan kan Brightspace understøtte det
D2L beskriver Brightspace som et fælles læringsmiljø for medarbejdernes udvikling, fra onboarding og rollebaseret læring til løbende kompetenceudvikling, certificeringer og lederudvikling:
Ensartet læring
Læringsforløb tilpasset roller og udviklingsbehov, leveret ensartet på tværs af teams og lokationer.
Mindre administration
Mindre manuelt arbejde og bedre overblik over læring, engagement og parathed.
Rapportering og compliance
Central registrering og rapportering til påkrævet læring og faglige certificeringer, som understøtter compliance og audit-forberedelse.
Læs også, hvordan virksomheder kan bruge en læringsplatform: D2L Brightspace til virksomheder.
Få guiden
Du kan hente materialet hos D2L (siden er på engelsk). Har du brug for hjælp, eller vil du høre mere om, hvordan I kan bruge løsningen, er du velkommen til at skrive til os.
Dette indlæg er oversat. Indlægget er oprindeligt skrevet af vores partner D2L på (engelsk): Building a Future-Ready Financial Services Workforce
Flere e-bøger og white papers fra D2L Brightspace
Næste e-bog →Governing AI from Strength: Handlingsguide til AI-styring
← Forrige e-bogBeyond the Hype: Indbygget AI i videregående uddannelse
Se også Blog og nyheder – Cases – Webinarer
Læs mere om D2L Brightspace
D2L Brightspace er den læringsplatform, vi arbejder med. Her kan du se, hvad den kan, og hvordan den er prissat.
