Viducons konference 2026: Sådan gik dagen

Hjem Artikler Viducons konference 2026: Sådan gik dagen

Deltagere i dialog ved partnernes stande på Viducons konference 2026

Foto fra konferencen 2026 hos Zealand i Roskilde.

Tirsdag d. 29. september 2026 samlede Viducon brugere og leverandører af læringsteknologi hos Zealand i Roskilde. Temaet var at nedbryde barriererne mellem dem, der udvikler læringsteknologi og video, og dem, der bruger det hver dag.

Dagen var udsolgt, og deltagere fra mere end 20 organisationer mødtes til oplæg om AI og læring og til partnernes stande. Her kan du læse, hvordan dagen forløb, og se flere af oplæggene som video.

Bemærk: Videoerne er liveoptagelser fra dagen, og lydkvaliteten lever desværre ikke op til vores normale standard. Vi beklager.

09:00 – 10:00

Velkommen til dagen

Dagen begyndte med croissanter og check-in hos Zealand på Maglegårdsvej 2 i Roskilde. Herefter bød Yaron Schwartz, CEO, og Mads Wivel-Snejbjerg, Marketing, fra Viducon velkommen sammen med Kenneth Hansen, pædagogisk it-konsulent hos Zealand, og satte rammen for dagen: Hvordan kommer brugere, AI og leverandører tættere på hinanden?

Deltagere ved Viducons konference 2026

Foto fra Viducons LinkedIn-opslag om konferencen.

10:00 – 10:30

Sådan præger hihaho AI-drevet videolæring gennem læringsdesign

Mark Visser, CEO, og Stefan Drenth, Learning Experience Designer, fra hihaho viste, hvordan AI og læringsdesign hænger sammen i interaktiv videolæring. AI kan hjælpe med at strukturere indholdet og styrke de didaktiske valg, men den største værdi opstår, når den kombineres med læringsekspertise og meningsfulde interaktioner.

De pegede både på, hvordan AI allerede bruges i dag, og på hvor AI-drevet læringsdesign bevæger sig hen.

Mark Visser

Mark Visser, CEO hos hihaho

Stefan Drenth

Stefan Drenth, Learning Experience Designer hos hihaho

10:30 – 11:00

DTU gentænker brugeruddannelse

Jonas Engholt Neerup

Jonas Engholt Neerup, DTU

Mads Szylit Larsen

Mads Szylit Larsen, DTU

Jonas Engholt Neerup, teamleder, og Mads Szylit Larsen, konsulent, begge i Teaching Support hos DTU, delte DTUs nye tilgang til brugeruddannelse. Fundamentet er self-paced kurser, suppleret af målrettede “Lunch & Learn”-sessioner om edtech og didaktik, med afsæt i arbejdet med bl.a. Brightspace.

Efter en kort præsentation var der fælles dialog og erfaringsudveksling med salen.

11:15 – 11:45

Læringsfremmende brug af generativ AI

Jeanette Krivaa, specialkonsulent hos KP – Københavns Professionshøjskole, viste, hvordan KP arbejder med generativ AI som en kognitiv partner og ikke som en genvej. Hun gennemgik de typer chatbots, KP har udviklet, blandt andet sokratiske teoribots, simulationsbots og stilladseringsbots, og forklarede, hvorfor underviserens rammesætning er afgørende for, at botterne understøtter de studerendes tænkning i stedet for at erstatte den.

Undervejs viste hun korte videoer af, hvordan botterne fungerer i praksis.

Jeanette Krivaa

Jeanette Krivaa, Specialkonsulent hos KP

Se oplægget herunder:

Tip: Klik på knappen øverst til højre i videoen for at skifte visning, fx mellem foredragsholder og slides.

11:45 – 12:15

Skab meningsfulde spørgsmål ved hjælp af AI

Alan Duddy

Alan Duddy, Global Institutions Sales Manager hos Vevox

Alan Duddy, Global Institutions Sales Manager hos Vevox, lod salen prøve det på egen krop: Via en QR-kode svarede deltagerne live i Vevox, og han brugte det til at vise forskellen på åbne og lukkede spørgsmål.

Derefter gennemgik han, hvordan AI kan hjælpe med at gå fra enkle spørgsmål, der kalder viden frem, til strukturerede, rollebaserede spørgsmål målrettet læringsmålene – så undervisningen bliver mere interaktiv, og de studerende engageres og tænker kritisk.

Se oplægget herunder (på engelsk):

Tip: Klik på knappen øverst til højre i videoen for at skifte visning, fx mellem foredragsholder og slides.

12:15 – 13:45

Frokost og stand-til-stand-dialog

Efter frokost med sandwiches var der tid til at strække benene og gå direkte i dialog med partnerne ved deres stande. Deltagerne kunne stille spørgsmål, få live-demoer og møde menneskerne bag Panopto, hihaho, Vevox og D2L Brightspace.

Bagefter samlede Yaron Schwartz og Mads Wivel-Snejbjerg fra Viducon op på dialogerne i en interaktiv session via Vevox om AI inden for læringsteknologi, hvor salen var med til at svare på, hvad fremtidens læringsteknologi bør kunne.

D2L Brightspace-standen ved Viducons konference 2026

Foto fra D2Ls LinkedIn-opslag om konferencen.

Vevox-standen ved Viducons konference 2026

Foto fra Alan Duddys LinkedIn-opslag om konferencen.

13:45 – 14:15

Fra pilotprojekt til praksis: Sådan bruger HOGENT D2L Lumi AI

Stefaan Vanbillemont, Analyst Educational Technology hos HOGENT, fortalte, hvordan HOGENT – et universitetskollegium i Flandern – udforsker AI som led i overgangen fra et skræddersyet LMS til D2L Brightspace.

Han viste, hvordan Lumi Tutor, Lumi Chat og især Lumi Pro passer ind i HOGENTs vision og politik for AI, og delte erfaringer fra pilotprojekter og kurser med undervisere, både succeser og udfordringer.

Stefaan Vanbillemont

Stefaan Vanbillemont, Analyst Educational Technology hos HOGENT

Se oplægget herunder (på engelsk):

14:30 – 15:00

Panopto: Roadmap, learning tech og AI

Neil Burdess

Neil Burdess, Senior Product Manager hos Panopto

Neil Burdess, Senior Product Manager hos Panopto, gennemgik Panoptos overordnede tilgang til AI og forklarede, hvorfor strukturen omkring AI er så vigtig. Han viste live-demoer og delte, hvad der er på Panoptos roadmap for læringsteknologi og AI.

Se oplægget herunder (på engelsk):

Tip: Klik på knappen øverst til højre i videoen for at skifte visning, fx mellem foredragsholder og slides.

15:00 – 15:30

AI-video i undervisningen – hype eller hjælp?

Dagens sidste oplæg blev holdt af Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor på CBS, med hans egen avatar lavet i Elai. Avataren åbnede oplægget, og Per fortalte derefter, hvordan han i faget Relationship Marketing på cand.merc. har lavet 24 videoer med den.

Du får hele vejen fra manuskript til færdig video og erfaringerne med fx udtale af danske ord og muligheden for at føre en dialog. Læs mere på siden Elai til Viducons konference 2026.

Per Østergaard Jacobsen

Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor hos CBS

Se oplægget herunder:

Tip: Klik på knappen øverst til højre i videoen for at skifte visning, fx mellem foredragsholder og slides.

Tak for en lærerig dag

Dagen sluttede med snacks og netværk. Tak til alle deltagere, oplægsholdere og partnere fra Panopto, hihaho, Vevox og D2L Brightspace, der var med til at skabe en lærerig dag. Et særligt tak skal lyde til Zealand Roskilde for lån af de fine lokaler.

Du kan se hele dagens program i forhåndsomtalen af konferencen og læse mere om vores årlige konference.