I samarbejde med CBS og Panopto – Udveksling af inspiration, idéer og erfaring med brug af læringsteknologi og hybrid undervisning
Tilmelding er nu lukket. Skriv gerne til [email protected] hvis du har spørgsmål. Vi glæder os til at se dig.
For tredje gang inviterer vi til denne unikke mulighed for at netværke og udveksle erfaringer og idéer med fagfolk, der arbejder med læringsteknologi og IT-pædagogik.
Vi har inviteret en række inspirerende talere, der til dagligt arbejder med ovenstående. De vil hver især fortælle om deres erfaring og problemstillinger relateret til feltet. Netværksmødet har til formål at:
– Give deltagerne konkrete redskaber og idéer, som de kan tage med hjem og anvende i deres videre arbejde.
– Skabe et netværk/community og nye relationer blandt fagfolk, der arbejder med læringsteknologi og IT-pædagogik.
Lyder det som noget for dig? Du tilmelder dig på eventbrite: ‘Viducons årlige netværksmøde – brug af læringsteknologi, ambitioner og mål‘. Det er gratis at deltage. Vælg antal deltagere i højre side under ‘Viducons årlige netværksmøde om læringsteknologi’ og registrer via knappen ‘Reserve a spot’.
NB! Antallet af deltagere er begrænset til 80 og max 3 pr. organisation. Vores netværksmøde henvender sig til fagfolk, der arbejder med læringsteknologi og IT-pædagogik.
Dagens program
09:00: Registrering, forfriskninger og networking
09:45: Velkommen og introduktion til dagen af værterne
10:00: Simon Mølvig, Team Manager, Teaching & Learning hos CBS:
Om CBS’ Teaching & Learning Medieteam – med henblik på samarbejde og forankring i organisationen.
10:15: Tobias Petersen, Project Coordinator og Kasper Jensen, AV Technician hos CBS IT-support:
Livestreaming-projekt (igangsat under COVID-19) – hvordan det blev sat op som en fleksibel løsning for at håndtere en usikker fremtid for universitetet. Herefter streaming-projektets hardware og de fremtidige muligheder for det tekniske setup.
10:30: Emil Nørgaard Munk, Podcast and Film Producer hos CBS:
Podcast produktion – hvordan vi møder underviserne, når de henvender sig med en podcast-idé. Hvad underviseren skal overveje, inden de går i studiet, og hvornår de skal vælge podcast frem for video.
10:45: Rasmus Borregaard Hall, Viden- og Udviklingschef hos Erhvervsakademi Dania:
Research om hybrid læring – erfaringer med hybride uddannelsesformater i et efter-/videreuddannelsesperspektiv. Oplægget tager afsæt i Danias erfaringer fra et afsluttet udviklingsprojekt og viden fra nyt igangværende forskningsprojekt.
11:25: Pause og networking
11:45: Panopto, D2L, hihaho og Vevox og mulighed for at besøge udstillingsstande:
Brugerscenarier og udvikling af læringsteknologi (på engelsk)
12:30: Frokost og networking
13:20: Jonas Engholt Neerup, Systemleder hos DTU:
Implementering af Panopto – Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen, hvordan? Hvorfor?
14:00: Merethe Hollen, Teamleder og Jonas Svenstrup Sterregaard, Digital Læringskonsulent hos Center for Digital Understøttet Læring (CDUL) hos AAU:
Digital understøttelse af Problem-Based Learning (PBL) hos CDUL – Hvordan vi arbejder med den digital understøttet PBL på AAU med særligt fokus på Læringsteknologier og Produktion, der er to af CDUL’s seks fokusområder. Du kan læse mere på hjemmesiden her: CDUL AAU
14:40: Pause, kaffe, kage og networking
15:00: Studerende hos CBS
Om studerendes feedback på blended learning og online undervisning
15:20: Denis Staskewitsch, Sales Director EMEA hos Panopto
Videotendenser i videregående uddannelser (på engelsk). Du kan læse mere om rapporten her: The 2023 Video Trends in Higher Education Report
15:45: Læringskonsulenter og leverandører af læringsteknologi:
Mads Szylit Larsen, Administrative Officer & Video Manager hos CBS
Murat Kilic, Lektor hos Erhvervsakademi Aarhus, forfatter af Skab jer online!
Peter Ingle, VP of EMEA Sales hos Panopto
Rob Telfer, Director of Higher Education hos D2L
Myra den Haan, Director of Partnerships hos hihaho
Paneldiskussion – fremtiden for læringsteknologier og tendenser (på engelsk)
16:20: Hygge, forfriskninger og networking