D2L udfaser LTI 1.1 i Brightspace og går over til LTI 1.3

Hjem D2L Brightspace blog D2L udfaser LTI 1.1 i Brightspace og går over til LTI 1.3

Christian Pantel, Chief Product Officer i D2L, om overgangen til LTI 1.3

D2L stopper støtten til LTI 1.1 i Brightspace i løbet af det næste år. Fremover virker kun LTI 1.3, som giver stærkere sikkerhed for de eksterne værktøjer, der er koblet på platformen.

Den 24. september 2026 meddelte D2L, at Brightspace over det næste år kun vil understøtte Learning Tools Interoperability (LTI) i version 1.3. LTI er den standard, der gør det muligt at koble eksterne værktøjer på en læringsplatform, fx video-, test- og afstemningsværktøjer. Nye integrationer skal allerede i dag bruge LTI 1.3.

Hvorfor stopper D2L LTI 1.1?

LTI 1.1 er en ældre version af standarden, som 1EdTech ikke længere certificerer eller understøtter. LTI 1.3 er den gældende standard og bygger på OAuth 2.0, OpenID Connect og kryptering med offentlige nøgler. Det giver sikrere login, bedre databeskyttelse og et stærkere grundlag for forbindelsen mellem Brightspace og de tilkoblede værktøjer. LTI 1.3 giver desuden adgang til flere LTI Advantage-tjenester og flere integrationsmuligheder.

“LTI 1.3 har i flere år givet integrationerne mellem læringsteknologier et stærkere sikkerhedsfundament, og D2L har støttet og opfordret kunder og partnere til at skifte. Vi mener, at tiden er inde til at gøre det arbejde færdigt og lukke for LTI 1.1 i D2L Brightspace. Vi ved, at et teknologiskift kræver planlægning og koordinering, og vi vil arbejde tæt sammen med kunder og partnere for at gøre overgangen så glat som mulig.”

Christian Pantel, Chief Product Officer i D2L

Tidsplanen

D2L lukker for LTI 1.1 i flere trin og stiller vejledning til migreringen til rådighed undervejs.

Februar 2027

Det er ikke længere muligt at tilføje nye LTI 1.1-integrationer via Brightspace-brugerfladen.

Fra marts 2027

Kunderne kan selv vælge at slå LTI 1.1-opstart fra i deres eget miljø.

Oktober 2027

LTI 1.1-opstart er slået fra for alle kunder.

Det bør administratorer gøre nu

Har I værktøjer koblet på Brightspace, er det en god idé at komme i gang i god tid:

Gå jeres LTI-værktøjer igennem

Lav en oversigt over de eksterne værktøjer i Brightspace, og find dem, der stadig bruger LTI 1.1.

Kontakt leverandørerne

Spørg leverandører og interne udviklingsteam, hvornår og hvordan de flytter til LTI 1.3.

Brug D2Ls vejledning

D2L har samlet ressourcer om LTI-migrering i Brightspace Community.

Til leverandører og integrationspartnere

Tjek, hvor mange af jeres kunder der stadig bruger LTI 1.1, udvikl og test en LTI 1.3-version af jeres applikation, og fortæl kunderne så tidligt som muligt, hvad de skal gøre. D2L peger på Brightspace Apps som en enkel måde at lave og distribuere LTI 1.3-applikationer på.

Spørgsmål til jeres Brightspace-opsætning?

Skriv til os, hvis I vil have hjælp til at danne jer et overblik over de værktøjer, der er koblet på jeres D2L Brightspace.

Skriv til os

Dette indlæg er oversat. Indlægget er oprindeligt skrevet af vores partner D2L på (engelsk): D2L Announces Security Enhancements with Retirement of LTI 1.1 Support

D2L Brightspace og Viducon - officielle partnere siden 2022

Læs mere om D2L Brightspace

D2L Brightspace er den læringsplatform, vi arbejder med. Her kan du se, hvad den kan, og hvordan den er prissat.

– D2L Brightspace

– Fem problemer som D2L Brightspace løser

– D2L Brightspace i Danmark

– D2L Brightspace ressourcer